Strategi for København som kreativ metropol efterlyses!

Kultur og kreative brancher underprioriteres og nedvurderes i København: Københavns kultur- og fritidsbudget bliver ikke som andre budgetter fremskrivet i forhold til befolkningstilvæksten. Københavns Kommunes Kulturstrategi udløb i 2011 og er ikke siden blevet opdateret og relanceret. De forskellige aktører i det kreative vækstlag og de kreative brancher møder manglende financiering med meget ustabile fremtidsscenarier til følge. Stærke projekter går i stå, når de møder forvaltningsjunglens kassesystem, som ikke favner mangfoldigheden og kreativitetens væsen.

Det er typisk sådan, at kunst og kultur og kreative brancher støttes gennem kultur- og fritidsbudgettet. Og der er mange kulturelle og kreative projekter og indsatser, der bør ligge her. Men store dele af de kreative brancher bør vi se på med et erhvervsperspektiv. Det kan godt være, at deres ydelse er kreativt indhold; at de er kulturproducenter. Men deres ydelse leveres i forretningsøjemed. Og den ramme, som de fylder ud, bør høre under Økonomiforvaltningen.

De kreative brancher skal ikke finansieres via kulturpengene

Så når vi taler om kultur og kreative brancher, kunne vi starte med at gøre vores kreative vækstlag, kultur- og fritidstilbud den tjeneste at hive de kreative brancher ud af kultur- og fritidsbudgettet og dermed frigøre kulturpenge til de rette formål. I 2017 blev der brugt** 60,1 mio på anlæggelse af Papirøen og 8 mio. kr på Copenhagen Film Fund på kultur- og fritidsbudgettet. To projekter der efter min mening har erhvervskarakter.

Der er nemlig forskel på det kreative vækstlag og de kreative brancher; noget er kultur og skal ikke understøttes ud over det enkelte kulturelle produkt. Noget andet er virksomhed baseret på kreative produkter. Det er nok på sin plads at definere, hvad jeg mener. Med kreativt vækstlag, mener jeg den form for kreativ undervisning eller fritidstilbud, som vi har i skoler, klubber, foreninger og projekter. Og de rammer som de støttes med. Et eksempel kan være Teaterbutikken i København, der samtidig er et eksempel på udfordringerne ved forvaltningsjunglens kassesystem. Det er også de tilbud, der er mere målrettet decideret talentudvikling som eksempelvis Filmværkstedet. Kreative brancher eller kreative erhverv er dem, der arbejder med en virksomhedsplan, produktudvikling med omsætning og eventuelt med mulighed for at opskalere på sigt. Det kan være et af de mange små spiludviklingsvirksomheder eller producentvirksomheder. Og disse bør høre til økonomiforvaltningen.

Derudover er der et tidsperspektiv, vi også bør tale om. Der investeres som regel for en kort periode af gangen, hvilket besværliggør arbejdet for den enkelte kulturproducent. I projekter, der kræver store opstartsinvesteringer i eksempelvis anlæg, er en 4 årig bevilling meget lille, hvis det skal kunne betale sig. Og ja de kreative brancher kan godt og vil gerne tjene penge, men det kræver ordentlige rammer. Og en 1 årig bevilling med mulighed for forlængelse lægger et konstant pres og et unødigt fokus på kapital frem for på udvikling og fremdrift af forretningen. Eller når der investeres kortvarigt med gode resultater til følge, som eksempelvis når Interactive Denmark via kommunale midler og midler fra Markedsmodningsfonden får samlet de danske spilaktører til en samlet dansk spilbranche på kort tid og endda begynder at få interesse fra store udenlandske firmaer som eksempelvis Nintendo, så bør disse resultater ikke få lov at falde til jorden og gå i opløsning på grund af for kortvarig investering.

Det kan godt være, at det ikke kun er en kommunal opgave at investere i de kreative brancher. Men så bør man kigge på andre finansieringsmuligheder, der yder støtte til kreative erhverv.Her kan man skæve til Finlands fond Tekes***

“Tekes has funded the Finnish game industry with EUR 75 million during 1995–2015. During that time turnover of the Finnish game industry has grown to EUR 2.4 billion.”***

“The purpose of Tekes funding is to encourage businesses to engage in more R&D. The results of Tekes funding and expert services bear fruit in businesses as new expertise and innovations.

Their impacts are distributed far and wide through networking and through innovative companies, boosting productivity and economic growth. Ultimately, the innovations funded by Tekes contribute to the welfare of citizens and of the environment.”****

Kultur- og fritidspengene skal derimod gøde talenterne

De kreative brancher hungrer efter nye spirende talenter. Der er i filmbranchen et stort sort hul, hvor der burde være branchekendte producere, teknikere, runnere, assistenter osv. Vi mangler folk og det gør vi blandt andet, fordi vækstlaget underprioriteres.

I gamle dage kunne man ”få lov” at være aktiv i vækstlaget samtidig med, at man var på offentlig forsørgelse. På den måde fandt mange ind i en kreativ branche med branchekendskab og praktisk knowhow som følge og ikke mindst betalte jobs. Den mulighed er med vores kontrolsamfund helt væk (og måske er det som det skal være, men det er en anden diskussion!). Men så må vi skabe nye muligheder for at bruge tid i vækstlaget.

Et sted som Filmværkstedet, har stor succes med at hjælpe og uddanne de unge talenter via de filmprojekter, de får støtte til. Mens Odense, Aarhus og Viborg yder støtte til deres værksteder, støtter København ikke den semiprofessionelle talentudvikling til de digitale, visuelle fag. Der er et enormt behov for at støtte iderige unge i at udvikle tv-serier, webisodes, computerspil, film og nye visuelle fortællerformer. Der bør også i større stil være puljer målrettet til minoritetstalenter, så mangfoldighedens historiefortælling styrkes. Desuden er der ønsker om at få midler til at flytte sammen med arbejdsrelaterede organisationer, så man kan indgå i tættere samarbejde og udnytte faciliteterne optimalt og dermed kunne skabe et ordentligt vækstmiljø, som indbyder til leg og læring og som kan understøtte talenterne.

På samme måde melder kreative arbejdsfællesskaber, teaterfritidstilbud og teatre om vanskeligheden ved at få finansieret deres tilbud, og der er enighed om, at man falder mellem de forskellige forvaltningskasser.

Et eksempel på en brancheaktør, der har brug for talenter, er Copenhagen Film Fund. De har fået lavet en opgørelse over deres investeringer og den viser, at de får pengene for hver investerede krone mellem 4,2 – 7, 5 kr igen. *

Og ligeledes har de udarbejdet et branchenotat, der konkluderer, at den danske filmbranche ”kan blive markedsledende med de rette financielle incitamentsstrukturer for større internationale produktioner til DK”, og at en trussel mod dette er ”lille kapacitet og mangel på arbejdskraft”.*

Det er altså ikke et behov, der skal imødekommes for at folk skal have noget sjovt at lave, mens de søger arbejde. Det er et behov, der skal dækkes, så vi får folk i arbejde og for at vi som samfund kan få en større del i en branche, der tjener penge og smitter positivt af på os alle sammen.

Både spil og film er kreative brancher med stort vækstpotentiale, der tæller på både den økonomiske og den sociale bundlinie. København har med CPH:DOX mulighed for at rumme en international A-filmfestival, der ikke alene får mange hundrede mennesker til at rejse til København. Festivalen rummer også et finansieringsforum, flere hundrede frivillige får en meningsfuld opgave og København kommer på alles læber og bliver branded.

Design er en tredje branche, der i den grad er i forandring. Designbranchen bugner af nytænkning og et ønske om bæredygtig omstilling. Da modebranchen er den 2. mest forurenende industri er der i den grad behov for nytænkning og det er på vej i stor stil bl.a. i form af firmaer, der bygger produktion op i nærområdet og som baserer sine varer på bæredygtige materialer. Her er Manufacture Copenhagen***** et forsøg på at samle producenterne og gøre det lettere at handle og producere bæredygtigt og lokalt.

”Det kan i høj grad betale sig at tage kulturlivet alvorligt og investere i det, lyder det fra Birgit Stöber, der er lektor på Copenhagen Business School. Kultur gør ikke bare en by interessant, der er også økonomisk rationale i det. Det skaber omsætning og innovation. Det tiltrækker turister, som lægger penge i kassen. Og så er et rigt kulturliv afgørende i den globale kamp om højtkvalificeret arbejdskraft og viden.” (Citat: Berlingske 9. juli 2008)

Det demokratiske perspektiv

Det handler ikke kun om penge – det handler også om demokrati.

Der er helt klart en økonomisk, en social og en bæredygtig fremtid i at investere i de kreative brancher. Men der er et vigtigt demokratisk perspektiv i det også. I Danmark har vi en lang tradition for frisind, ytringsfrihed og demokrati. Og dette frisind afspejler sig i vores kreative output. Det er både i fortællingen, der både implicit og eksplicit kan kommunikere demokrati og frisind. Det er også formen, der iagttages som et ”dansk udtryk”. Og så er det også måden at tilgå værktøj og processer, der anarkistisk bruges, som man har lyst til og ikke nødvendigvis, som ”man gør”.

Dette er med til at udbrede dansk frisind og ytringsfrihed på en ikke politisk platform. Afsenderen behøver ikke engang at have det som budskab i sin fortælling, det kan lige så godt være produktionen i sig selv, der planter demokratiske tanker hos modtageren, hvor som helst i verden.

Strategi efterlyses! Hvad er Københavns vision for de kreative brancher og hvordan kommer vi derhen?

Kunne man forestille sig et København med branchehuse, hvor beslægtede branche virksomheder og vækstlag på én lokation kan arbejde sammen og bruge hinanden på kryds og tværs. Kunne det være et København, der satsede på bæredygtige løsninger på alle 3 bundlinier, så det både giver mening økonomisk, socialt og miljømæssigt? Kunne vi arbejde hen mod et forvaltningssystem, der kan håndtere innovation og nye tiltag. Som kan arbejde med individuelle muligheder? Og kunne det København være modig nok til at investere det, der skal til, for at vi kan hoppe i den kulturelle førertrøje?

Samlet må jeg konkludere, at den Københavnske forvaltning af kulturpenge og satsning på det kreative erhverv er ufokuseret og inkonsekvent. Det er spild af penge, at investere halvhjertet. Og for at lave helhjertede investeringer må vi rydde op og tænke os om i forhold til vores forvaltningssystem og vores fordomsfuldhed omkring et erhverv, der sælger kreative ydelser. Og ikke mindst skal vi pioritere.

Vil vi være en kreativ metropol, og vil vi gribe den innovative fremtid, som vi påstår, vi skal være bannerførere for, og som i den grad ligger lige for, så skal vi som Københavns Kommune og Danmarks Hovedstad turde lave en strategi for, hvordan vi vil komme derhen.

Det kan sagtens lade sig gøre – vi burde kigge på Kolding, der via en målrettet strategi har opnået at blive anerkendt som en designkommune med nu to UNESCO udmærkelser…

Kom NU København!

(Tak for uvurderligt gode samtaler med de mange interessenter: Filmværkstedet, Copenhagen Film Fund, Interactive Denmark, Danmarks Designskole, Anemoneteatret m.fl.)

Noter:

* http://cphfilmfund.com/facts-figures/

** https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bilag_1.pdf

*** https://www.tekes.fi/en/programmes-and-services/recently-ended-programmes/game-funding/

**** https://www.tekes.fi/en/tekes/results-and-impact/

***** http://manufacturecph.com/the-project.html

Andre links:

http://pro-f.dk/viden-r%C3%A5dgivning/indholdsproducenter-i-tal

http://pro-f.dk/sites/pro-f.cpz.dk/files/side/Danske_Indholdsproducenter_2017.pdf

https://www.b.dk/kultur/mens-vi-venter-paa-en-kulturstrategi

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019:

https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/kultur-_og_fritidspolitik_til_web_dansk.pdf

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Twitter - White Circle
  • LinkedIn - White Circle

© 2023 by Jade&Andy. Proudly created with Wix.com