Lokaldemokrati og samarbejde med BR set fra et Lokaludvalg


Jeg giver her ordet til Kirsten Møller, som holdt denne brandtale ved et fælles arrangement på Københavns Rådhus for medlemmer af Borgerrepræsentationen og medlemmer af byens lokaludvalg den 7. juni 2018. Jeg er så glad for, at jeg har fået lov til at dele Kirstens tale her på min blog, da jeg synes, at Kirsten rammer hovedet på sømmet. Værsgo!

Der er generelt - og ikke mindst i Københavns Kommune - stigende politisk fokus på borgerinddragelse og på at knytte borgerne tættere til kommunen. Riget fattes penge til varetagelse af offentlige opgaver. Der skal findes nye løsninger, nye aktører skal inddrages i kommunens udvikling og løsningen af velfærdsopgaver. Demokratiet skal styrkes lokalt.

Det kan gøres på mange forskellige måder.

Lokaludvalgene er - som Maria Scott formulerer det - nærmest tappet ind i det eksisterende system og skal løfte meget lokale opgaver. Det er en enestående ordning. Den muliggør lokal indflydelse og giver rigtig mange muligheder for at bygge netværk mellem de lokale aktører. Men der er selvfølgelig også nogle knaster.

I mit indlæg har jeg valgt at fokusere på:

  • Samspillet mellem BR og Lokaludvalgene

  • Lokaludvalgenes sammensætning

  • Lokaludvalgenes mandat og opgaver

Ifølge kommissoriet for Lokaludvalgene skal vi i samspil med bydelenes borgere :

  1. agere lokalt i lyset af de temaer og rammer, der er centrale for BR.

  2. Vi skal bidrage til en gensidig kontakt mellem BR og bydelene

  3. Vi skal være med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for BR og udvalgene i forhold til lokale synspunkter og holdninger.

  4. Vi skal arbejde aktivt med de temaer, der er væsentlige i den enkelte bydel

  5. Og vi skal bringe lokale interesser og behov videre til BR

Det er samtidig bestemt i kommissoriet at Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg skal :

  1. inddrage lokaludvalgene tidligt, inden der træffes endelig politisk beslutning i sager, der er af særlig betydning for bydelen eller hvor inddragelsen vurderes, at kunne give den politiske beslutning et lokalt præg.

  2. Inddragelsen indledes med en dialog mellem forvaltningen og lokaludvalgssekretariatet om, hvordan processen tilrettelægges, så der er tid for lokaludvalgene til at føre dialog med borgerne, inden lokaludvalgene behandler sagen i et møde. Samtidig står der i kommissoriet at inddragelse ikke må føre til længere sagsforløb.

  3. Forvaltningerne skal bidrage til at sikre at de nødvendige ressourcer er til stede i den borgerdialog, der igangsættes.

Allerede her skimter vi et par udfordringer i samarbejdet.

Der er tale om rigtigt fine intentioner om borgerinddragelse og inddragelse af lokaludvalgene, men i den travle politiske hverdag er det vanskeligt at leve op til intentionerne, fordi der simpelthen ikke afsættes den fornødne tid og ressourcer til den tidlige høring, inden en beslutning bliver taget.

Som oftest foregår det omvendt. Der tages en beslutning og herefter høres vi. Enhver ved at når først det politiske papir har været behandlet og trykt i fine foldere bliver der ikke rykket et komma. Vi har mange fine trykte politikfoldere i høring og vi kan bare konstatere at beslutningen er taget.

Med de givne vilkår for det politiske arbejde i BR, er forudsætningen for, at lokaludvalgene kan være med tidligt nok, at vi i LU selv er på forkant og byder ind i den politiske proces inden politikerne selv har dannet en færdig mening om sagerne.

Kan vi det? Er lokaludvalgene sammensat så vi har de nødvendige forudsætninger og netværk?

Lokaludvalgene er, med sine 23 medlemmer og dobbelt så mange suppleanter og vores sekretariat udstationeret fra Økonomiforvaltningen, en ganske speciel konstruktion i den kommunale verden og klogt tænkt.

Den ene lidt mindre halvdel af Lokaludvalget består af politisk udpegede medlemmer – én fra hvert parti i borgerrepræsentationen. Resten – den lidt større halvdel af medlemmerne - er indstillet lokalt af de lokale foreninger og institutioner til BR, der godkender. Vi har et super lokalt og bredt udgangspunkt.

Lokaludvalgets to medlemsgrupper og sekretariatet udgør egentligt et videns og handlingens triumvirat - politikere, frivillige, forvaltning - der tilsammen kan samle trådene på lokalt niveau ganske effektivt, hvis de givne kompetencer, netværk og ressourcer bruges rigtigt.

1. De politisk udpegede medlemmer repræsenterer det politiske system - partierne - og har forhåbentlig et velfungerende netværk til BR gennem partiafdeling og partiets valgte i BR. De bør være bærere af en direkte viden og indsigt i den løbende politiske dagsorden i BR, så de kan bære den direkte ind i LU.

Men er de det? Gør de det?

Min erfaring siger mig, at det er der nogen, der gør, men desværre er der en del af de politisk udpegede repræsentanter, der nok er medlemmer af et parti, men ikke har de fornødne netværk og kontakter ind til politikerne i BR – de bruger dem i hvert fald ikke systematisk. Det svækker samspillet mellem BR politikere – lokaludvalg og mulighederne for at samle et politisk flertal i udvalg og BR for sager af betydning for lokalområdet.

2. Foreningernes repræsentanter repræsenterer de utallige og meget forskellige foreninger, der drives af rigtig mange frivillige. Foreningernes repræsentanter dækker et meget bredt spekter af interesseområder. De er særligt aktive borgere, som deltager i foreningslivets bestyrelser og løfter forskellige velfærdsopgaver i kommunen.

Foreningernes bestyrelsesmedlemmer har udvidede netværk til de mange medlemmer. Samlet har de direkte kontakt til og indsigt i rigtig mange borgeres daglige liv.

Jeg vil påstå, at de har langt flere daglige eller ugentlige kontakter til borgerne end partierne har. De ved derfor, hvor skoen trykker og hvad der er behov for, at LU tager fat på. Til gengæld kan hele det forvaltningsmæssige og politiske system næsten være uoverskueligt at agere i. De primære kontakter ligger andre steder – hos medlemmerne. Det er en styrke for LUs arbejde med borgerinddragelse.

3. Sekretariatet er en del af Økonomiforvaltningen og repræsenterer forvaltningen og den tænkning og logik, der hersker her. De skal sikre en faglig kompetent betjening og sagsbehandling og loyal udmøntning af de politiske beslutninger i BR vedr. LU.

Sekretariatet kender forvaltningssystemet – ikke mindst til Økonomiforvaltningen og dens betjening af BR - og kan derfor hjælpe med at finde vej ind til de rette personer og viden, når vi søger støtte i lokale sager.

Aktørerne i Lokaludvalgene har dermed reelt vide muligheder for at tilrettelægge brede demokratiske processer i de enkelte bydele. Men skal samspillet med BR lykkes, skal alle i triumviratet kunne deres rolle, deres stof og kunne trække i de rette tråde. Det er min vurdering, at vi har en knast her: der er behov for, at specielt de politisk udpegede LU-medlemmer bliver meget klarere på deres store betydning for, at der reelt sikres et løbende samspil med politikerne i BR, så LU som helhed kan være på forkant.

Men hvad er så vort mandat og opgaver? Hvad må vi? Hvad kan vi?

Mandat og opgavevaretagelse

Lokaludvalgene er undergivet Borgerrepræsentationens beslutninger i næsten enhver henseende. Det er Borgerrepræsentationen, der bestemmer.

Lokaludvalgene er - jf. Kommissoriet - rådgivende i forhold til BR.

Dog har Lokaludvalgene fået tillagt opgaver til selvstændig varetagelse, nemlig lokale puljemidler, der kan bruges til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet.

Lokaludvalgene har ikke initiativret i forhold til Borgerrepræsentationen mv. Men lokaludvalgene kan fremsende forslag, som lokaludvalgene ønsker behandlet, til borgmestrene som udvalgsformænd. De beslutter det videre forløb – om det skal behandles eller ej.

Lokaludvalgenes opgavevaretagelse:

Når Lokaludvalgene primært er sat til at rådgive og når vi ikke har initiativret i forhold til BR og når vi kun kan bestemme anvendelsen af en meget lille pulje på ca. 1 – 2 millioner til 45000 borgere, hvad er det så for opgaver, vi er tiltænkt, så det giver mening i forhold til den lokale indsats og samspillet med BR og borgerne?

Lokaludvalgene skal ifølge kommissoriet:

  1. Arbejde lokalt med de temaer og rammer, som er centrale for BR

  2. Vi skal være bindeled, understøtte dialogen og styrke sammenhængen mellem den bydækkende og den lokale politik mellem borgere og BR

  3. Vi skal arbejde opsøgende i bydelen for at engagere et bredt udsnit af borgere i bydelens udvikling og daglige liv og stå for den lokale borgerdialog i samarbejde med kommunens forvaltninger

  4. Vi skal sikre, at borgernes synspunkter indgår i beslutningsgrundlaget for den politiske behandling af sager, der har særlig betydning for den enkelte bydel.

  5. Vi skal samarbejde med eksisterende netværk indenfor f.eks. boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, skoler og institutioner, samt støtte dannelse af nye netværk i bydelen.

  6. Vi skal udarbejde forslag til bydelsplan i samarbejde med Økonomiudvalget.

  7. Vi skal afgive udtalelser til BR efter anmodning herom.

Ser jeg på vort arbejde igennem de 8 år, jeg har deltaget i det – først som suppleant, derefter som ordinært medlem og formand for Kulturudvalget - er det alt sammen opgaver vi meget gerne varetager, men på forskellig måde i den enkelt LU afhængig af LU-medlemmernes interesser, borgernes ønsker, lokalområdernes karakteristika og de konkrete sagers karakter.

Vi beskæftiger os også rigtig meget med de temaer BR finder vigtige – det er de også for os – men vi har ikke en chance for at dække alle de temaer og rammer BR og forvaltningerne gerne ser vi beskæftiger os med.

Vi er frivillige med begrænsede ressourcer. Sekretariatet er en kæmpe hjælp i arbejdet, men meget lille, set i forhold til de opgaver vi ideelt set skulle søge at løfte, hvis vi skal leve op til alle krav og ønsker. Det ville forudsætte, at der stilles ca. en person til rådighed for LU inden for hvert ressortområde.

Vi vælger i stedet at arbejde med de områder, de frivillige og borgerne efterspørger og er interesserede i at blive involveret i.

Vellykket borgerinddragelse fordrer, at vi fokuserer på aktiviteter, hvor borgerne føler det er vedkommende, at det handler om deres konkrete liv, at det giver mening, at der er ejerskab.

Selvfølgelig skal borgernes synspunkter indgå i LUs beslutningsgrundlag. Her vil det hjælpe meget, om vi sammen kunne blive bedre til at tilrettelægge beslutningsprocessen, så der også reelt bliver den fornødne tid til en formel inddragelse. Vi har gode eksempler på samarbejder med forvaltningen herom, men også her er der knaster - Tiden afsat til processen og den politiske utålmodighed.

Introduktionen af Borgerpanelet er et nyt hjælpemiddel vi har taget i brug, for hurtigt at kunne opsamle borgernes synspunkter. Det har vi gode erfaringer med, når det gælder tilkendegivelser af synspunkter.

Bydelsplaner har vi arbejdet meget med og lagt store kræfter i at få formuleret. Efter måneders intensivt arbejde blev planerne sporadisk kommenteret af udvalgte forvaltninger og ved præsentationen her i festsalen var primært LU’erne tilstede. Vi fik en fin dialog med hinanden - men ikke med BR.

Bydelsplanerne fortjener meget større opmærksomhed og dialog med BR – de er jo det redskab vi bruger til at fastholde fokus og retning i vort lokale arbejde.

Må jeg afsluttende sige:

På trods af knaster - der alle kan rettes op på – så er Lokaludvalget er en rigtig god konstruktion til at fremme den lokale indflydelse, kontakten mellem borgere indbyrdes og mellem borgere og politikere.

Vi er ikke i mål med vort partnerskab LU og BR eller som institution, men vi er bestemt på vej.

Tak for ordet

Kirsten Møller

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Twitter - White Circle
  • LinkedIn - White Circle

© 2023 by Jade&Andy. Proudly created with Wix.com