Ny politisk kultur og medborgerskab

Ny politisk kultur

Ny politisk kultur er den primære årsag til, at jeg er blevet politisk aktiv. Jeg lider den store politikerlede og jeg blev samtidig så træt af at brokke mig og være uproduktiv og sidde i sofaen og være bedrevidende for jeg ved, at det er for let - det er ALTID sværere, når man selv er den, der skal tage en beslutning.  Nu har jeg vovet mig ud i den politiske verden med mig selv som frontfigur. Min ambition er at undersøge, hvordan man kan ændre den politiske samtale, så den drejer sig om indhold og ikke om stemmer, vælgere, medier, rævekager og korridoraftaler. Jeg ønsker mig reelle møder mellem holdninger og realitet. Møder der baseres på nysgerrighed til andres holdninger og åbenhed for ny viden. Og ikke mindst politiske møder, der er ærlige. Netop den ærlighed er vigtig. Og her er det vigtigt at understrege, at Ny politisk kultur ikke handler om at være sød og blid og have rolige samtaler. Det er derimod vigtigt at have de gode ærlige diskussioner; også dem hvor man spytter og hvæser, når blot man holder sig til det reelle møde og emnet. Men Ny politisk kultur er også mange andre ting og i virkeligheden er betegnelsen "Ny politisk kultur" heller ikke helt retvisende?! For der er da meget af den kultur, der lever nu, som vi ikke skal smide væk. At noget er gammelt, gør det ikke dårligt. På Alternativets hjemmeside kan I læse det, jeg selv faldt for og der er ingen grund til, at jeg forsøger at skrive det bedre - det kan jeg ikke. Men læs det HER. Desuden faldt jeg pladask for Alternativets værdibaserede forankring. Som ikke bare er til pynt, men som jeg konstant har oplevet at alting er målt op imod, når der tages beslutninger. Så er der debatdogmet, som jeg hungrede efter, da jeg først opsøgte Alternativet. Og debatdogmerne så jeg med glæde at Alternativets første politikere forsøgte med hud og hår at efterleve. Og jeg kan endnu tydeligt huske en samtale, jeg havde med en af kandidaterne til folketinget i sommeren 2015, der fortalte, hvordan han oplevede, at de andre politkere søgte hen til ham i pauserne mellem debatterne - som en slags fristed... Vi blev enige om, at det nok var fordi, det ganske enkelt var rart at have en ven og at være sammen med politiske kolleger, der ikke var ude på at skyde en ned eller samle viden, der senere kan bruge som politisk skyts. Ikke mindst er der manifestet - det taler for sig selv! Men jeg vil gerne have nuancerne med. Og Ny politisk kultur handler ikke kun om kommunikation; det handler også om organisation. Det handler om at turde at have visioner og at drømme og at acceptere hinanden. Jeg vil næsten gå så langt som at sige at Ny politisk kultur rækker meget længere end til politik. For politikernes sprog og dagsorden er toneangivende for hele samfundet. Og den kultur som lever i den politiske verden har en afsmittende effekt på resten af samfundet. Også derfor hedder mit ordførerskab "Ny politisk kultur og medborgerskab" for hvor går grænsen mellem politikerne og medborgerne? Et andet sted har jeg udbasuneret at min idealpolitiker er en medborger, der har taget et større ansvar for en periode... og med den tanke så er Ny politisk kultur i virkeligheden et ønske om et bedre samfund generelt... intet mindre :-) Medborgerskab

Der er rigtig mange meninger om, hvad Medborgerskab er for noget. Min holdning er selvfølgelig farvet af min opvækst og mine erfaringer, men nu vil jeg prøve at sætte nogle ord på. Som menneske er jeg født med en stor retfærdighedssans. Jeg tror på det gode i mennesket og jeg er sikker på, at vi alle i bund og grund vil hinanden det godt. Når jeg kigger tilbage, kan jeg ane et mønster af, at jeg i min hverdag ofte har gået mod strømmen og talt den ”svages” sag og forsøgt at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. Senere er jeg blevet klar over, at jeg, på helt socialkonstruktionistisk manér, tror på at ”sproget skaber verden”. Det er ikke muligt at have en objektiv holdning, vi vil altid være farvet af det sprog og de holdninger vi møder og de relationer vi har med andre. Egentlig er jeg et højskolemenneske, der kom på afveje. Folkehøjskolernes ”levende ord” adopterede jeg straks, da jeg på Ask højskole i 1999 blev introduceret til begrebet ”at have et fælles sprog” af min kloge forstander Åge Augustinus. Det begreb har jeg haft med mig siden og det har gjort mig opmærksom på, at der er altid mennesker, der ikke er en del af Det fælles sprog i alle de relationelle sammenhænge, vi indgår i. Eller sagt på en anden måde: Vi lever i små bobler, hvor vi ligner hinanden og bekræfter hinanden i, hvordan verden er. Disse bobler clasher, når de mødes og en potentiel konflikt er født….med mindre vi er konstant bevidste om vores eget snæversyn. Medborgerskab for mig er vores ansvar som borger i vores lokalsamfund at gøre en indsats for at deltage i skabelsen af ”vores fælles sprog”. Det ansvar kan løftes på mange måder men det grundlæggende vigtige er, at vi ikke melder os ud og at vi aktivt tager del. Medborgerskabet er altafgørende for at vores demokrati skal fungere. Vi skal melde os ind i samfundet og give vores stemme til kende. Vi skal støtte dem, vi tror på og vi skal forsøge at finde svar eller komme med svar på de problemer, vi som samfund står overfor. Samfundet; vores Fællesskab er aldrig en andens ansvar. Det er dit og mit ansvar. Jeg er meget klar over, at det ikke er alle, der har timer eller evner til at frembringe et overskud til at være aktiv. Og her mener jeg, at dem, der kan frembringe et overskud har et ansvar for at bringe de tavse stemmer frem. Det er også her vi måske skal kigge på at indrette vores samfund, så vi bedre kan mobilisere menneskeligt overskud til at indgå aktivt i vores samfund. Det er i lige så høj grad politikerne, der skal arbejde meget mere med at inddrage lokalsamfundet; at tage deres ansvar for medborgerskabet på sig. Der skal skabes gode rammer for, at man som borger kan tage præcis den aktive del, som man kan byde ind med. At overdrage og inddrage medborgerne i de beslutningsprocesser, der foregår. Politikerne skal have en levende proces, hvor de undersøger hvordan man kan skabe nye møder med lokalsamfundet. Det fælles sprog er ikke noget værd, hvis det kun er for medborgerne – politikerne skal være en lige del deri – politikerne er også medborgere. Min idealpolitiker er en medborger, der har tilbudt at tage en større del af ansvaret for en periode.  

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Twitter - White Circle
  • LinkedIn - White Circle

© 2023 by Jade&Andy. Proudly created with Wix.com